Stress og søvnløshed
Stress
Stress er kroppens naturlige reaktion på en udfordring eller et krav, som kan være fysisk, mentalt, eller følelsesmæssigt. Når man oplever stress, frigiver kroppen hormoner som adrenalin og kortisol. Hormonerne forbereder kroppen på at håndtere situationen, og gøre sig klar til “kæmp, frys eller flygt”-reaktionen. Stress kan være både kortvarig (akut) og langvarig (kronisk).
Symptomer på stress
Fysiske symptomer: Hovedpine, træthed, muskelspændinger, hjertebanken, maveproblemer. Følelsesmæssige symptomer: Angst, irritabilitet, depression, frustration.
Kognitive symptomer: Koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, bekymrings tanker. Adfærdsmæssige symptomer: Søvnproblemer, ændringer i spisevaner, social tilbagetrækning, øget brug af rusmidler.
Årsager til stress
Stress kan udløses af mange faktorer. Det kan være faktorer som arbejdsrelaterede problemer, økonomiske bekymringer, helbredsproblemer, familiære konflikter og store livsændringer som at flytte eller miste en elsket.
Håndtering af stress
Effektiv stresshåndtering kan inkludere teknikker som mindfulness, meditation, regelmæssig motion, sund kost, tilstrækkelig søvn, og at søge støtte fra venner, familie eller en professionel psykoterapeut MPF, psykolog eller anden terapeut med speciale indenfor stress.
Søvnløshed
Søvnløshed (insomni) er en søvnforstyrrelse, hvor man har vanskeligt ved at falde i søvn, blive ved med at sove eller få en tilstrækkelig kvalitet af søvn, selvom man har mulighed for at sove. Søvnløshed kan være kortvarig (akut) eller langvarig (kronisk).
Symptomer på søvnløshed:
- Vanskeligheder med at falde i søvn om aftenen
- Hyppige opvågninger i løbet af natten
- Vanskeligheder med at falde i søvn igen efter at være vågnet
- Vågne for tidligt om morgenen
- Føle sig træt eller ikke udhvilet efter søvnen
Symptomer om dagen:
- Træthed
- Irritabilitet
- Koncentrationsbesvær
- Nedsat præstationsevne
Årsager til søvnløshed
Søvnløshed kan have mange årsager, herunder stress, angst, depression, uhensigtsmæssig søvnhygiejne, kroniske smerter, medicin, koffein, alkohol og uregelmæssige søvnmønstre.
Behandling og håndtering af søvnløshed
Forbedret søvnhygiejne:
Regelmæssige søvnvaner, begrænsning af koffein og alkohol, skabelse af et behageligt sovemiljø.
Adfærdsterapier:
Teknikker til at ændre tankemønstre og adfærd, der påvirker søvnen negativt.
Medicin:
I nogle tilfælde kan sovemedicin være nødvendigt, men dette bør være en midlertidig løsning og ske under lægelig vejledning.
Afslapningsteknikker:
Meditation, dyb vejrtrækning, og progressiv muskelafslapning.
Både stress og søvnløshed er tilstande, der kan påvirke hinanden negativt, idet stress kan føre til søvnløshed og mangel på søvn kan forværre stress. Effektiv håndtering af begge tilstande er vigtig for at opretholde en sund livsstil og generel trivsel.
Få hjælp til stress og søvnløshed
Har du brug for mere viden? Læs mere om stress her. Du er velkommen til at kontakte mig i formularen herunder, så finder vi sammen den rette behandling og hjælp til dig.