Hvordan opdager man psykisk vold?
Det kan være en udfordring at opdage psykisk vold. Da det ofte foregår i skjul og ikke altid er let at identificere. Denne form for vold er ofte mere subtil end fysisk vold, og det kan udvikle sig gradvist over tid. Her er nogle tegn og advarselssignaler, der kan være med til at indikere tilstedeværelsen af psykisk vold.
Tegn på psykisk vold
Nedværdigelse og ydmygelse
Der er ofte hyppige, gentagende og målrettede forsøg på at nedværdige eller ydmyge personen ved brug af fornærmelser, kritik eller nedladende kommentarer.
Isolation
Den psykisk voldelige forsøger at isolere personen fra venner, familie eller andre støttesystemer ved at kontrollere dennes sociale aktiviteter eller ved at begrænse adgangen til andre.
Kontrol
Overdreven kontrol over personens liv, beslutningstagning, økonomi, sociale aktiviteter og personlige valg.
Intimidering og trusler
Trusler om vold eller trusler om andre negative konsekvenser for at kontrollere personens adfærd eller tvinge personen til at overholde visse krav.
Manipulation og gaslighting
Den psykisk voldelige gør systematisk brug af manipulation og gaslighting for at skabe forvirring, tvivl eller usikkerhed hos personen vedrørende dennes egen opfattelse af virkeligheden.
Mangel på tillid og manglende respekt for grænser
Udøveren af denne form for vold udviser konstant mistillid og manglende respekt for personens grænser, rettigheder og personlige autonomi. Den psykisk voldelige overskrider personens grænser og føler sig berettiget dertil.
Følelsesmæssig afpresning
Følelsesmæssig afpresning sker ved brug af trusler eller manipulative taktikker for at få personen til at gøre noget mod dennes vilje.
Manglende ansvar
Den psykisk voldelige udviser mangel på ansvarstagning for egne handlinger, og skyder i stedet skylden på personen for eventuelle problemer eller konflikter.
Følelsesmæssig belastningsreaktion
Personen udsat for psykisk vold oplever følelsesmæssig belastning, angst eller depression som følge af denne form for vold vold.
Forandringer i personens adfærd
Markante forandringer i personens/offerets adfærd, såsom isolering, ændringer i selvværd, depression eller angst.
Advarselssignaler for psykisk vold
Enkelte af ovenstående tegn indikerer ikke nødvendigvis psykisk vold. Men hvis der er en kombination af advarselssignaler, skal de tages alvorligt, da de kan det være en grund til bekymring. Hvis du selv eller nogen, du kender, oplever tegn på denne form for vold, er det vigtigt at søge hjælp fra professionelle psykoterapeuter MPF, psykologer, krisecentre eller hjælpeorganisationer, der kan støtte og vejlede i sådanne situationer.
Få hjælp til psykisk vold
Har du brug for mere viden? Læs mere om psykisk vold her. Du er velkommen til at kontakte mig i formularen herunder, så finder vi sammen den rette behandling og hjælp til dig.