Terapiformer

NLP terapi
Neurolingvistisk programmering (NLP) fokuserer på forholdet mellem sprogbrug, adfærdsmønstre og subjektive oplevelser. I psykoterapien anvendes NLP ofte som en behandlingsmetode til at hjælpe klienter med at ændre deres tanker, adfærd og følelser.

NLP terapi

Neurolingvistisk programmering (NLP) er en behandlingsmetode, der bruges indenfor psykologi og personlig udvikling. NLP fokuserer på forholdet mellem sprogbrug, adfærdsmønstre og subjektive oplevelser. I psykoterapien anvendes NLP ofte som en behandlingsmetode til at hjælpe klienter med at ændre deres tanker, adfærd og følelser.
Gunvor Videsen – Psykoterapeut MPF

NLP som psykoterapeutisk metode

Herunder kan du læse mere om, hvordan NLP terapi anvendes som behandlingsmetode inden for psykoterapien.

Ændring af negative tankemønstre
Når NLP bruges som psykoterapeutisk behandlingsmetode, arbejdes der med at identificere og ændre negative tankemønstre hos en klient. Dette gøres blandt andet ved at udfordre negative selvopfattelser og erstatte dem med mere positive og konstruktive tanker.
Adfærdsændring
NLP anvendes i psykoterapien til at identificere specifikke adfærdsmønstre, der kan være uhensigtsmæssige eller forhindrer personlig udvikling. NLP kan også hjælpe klienten med at ændre adfærdsmønstre, til en anden og ønsket adfærd.
Kommunikation og sprogbrug
I psykoterapien kan NLP anvendes til at forbedre klientens kommunikationsevner og relationelle færdigheder. Dette kan omfatte, at man som klient skal lære mere effektive måder at udtrykke sig på, og dermed får en forbedret forståelse for andres sprogbrug.
Ændring af følelsesmæssige reaktioner
Når NLP benyttes som psykoterapeutisk behandlingsmetode, kan det hjælpe klienten med at forstå og ændre sine følelsesmæssige reaktioner på forskellige situationer. Herunder arbejdes der med at omstrukturere måden, man opfatter og reagerer på bestemte begivenheder eller i bestemte situationer.
Målfastsættelse og motivation

Ved hjælp af NLP kan jeg hjælpe klienten med at definere klare mål og styrke motivationen for den forandring, der ønskes. Det gøres ved, at der i psykoterapien anvendes teknikker, der fokuserer på at styrke klientens overbevisninger om egne evner og ressourcer.

Bearbejdning af indre konflikter
NLP kan anvendes som psykoterapeutisk behandlingsmetode, ved at arbejde med indre konflikter eller modsætninger i klientens sind og hermed hjælpe hende eller ham til at finde løsninger, der skaber mere indre harmoni.

NLP terapi hos Gunvor Videsen

Gunvor Videsen klinik i Aarhus N

Når du modtager NLP som en del af psykoterapi, er det vigtigt at denne behandlingsmetode udføres af uddannede, kvalificerede fagfolk med et solidt etisk grundlag. Jeg er uddannet Master NLP terapeut og arbejder ud fra Dansk Psykoterapeutforenings etiske regler.

De 4 første sessions i behandlingsforløbet foregår typisk således:

  • 1. session på 85 minutter
  • 2. til 4. session 55 minutter
  • I slutningen af 4. session vurderer vi, om der skal yderligere 1 eller flere sessions til, for at nå det ønskede mål.

Priser og praktisk kan findes her.

Her får du hælp. Kontakt mig i formularen herunder, så finder vi den rigtige behandling til dig.