Hvad er PTSD og C-PTSD?
Gunvor Videsen
p
Hvad er PTSD og C-PTSD – Gunvor Videsen

Hvad er PTSD og C-PTSD?

Hvad er PTSD (Posttraumatisk stresslidelse) og C-PTSD (Compleks posttraumatisk stresslidelse). De er begge en betegnelse for psykiske lidelser, der kan udvikle sig som følge af enkeltstående traumatiske begivenheder eller langvarig traumatisering. Begge tilstande kan have betydelig indvirkning på en persons mentale sundhed, trivsel og livskvalitet.

PTSD (Posttraumatisk stresslidelse)

PTSD kan opstå efter en enkeltstående traumatisk begivenhed eller en lang række af begivenheder, der er ekstremt skræmmende, voldelige eller livstruende. Typiske traumatiske begivenheder, der kan føre til PTSD er krig, ulykker, overfald, voldtægt eller naturkatastrofer.

Personer med PTSD kan opleve tilbagevendende og forstyrrende minder, flashbacks eller mareridt omhandlende den traumatiske begivenhed.
De kan have en tendens til at undgå steder, mennesker eller aktiviteter, der minder dem om traumet. De kan have en følelse af følelsesmæssig begrænsning og nedsat interesse for aktiviteter de førhen holdt af.
PTSD kan ofte medføre irritabilitet, søvnproblemer, hyperaktivitet og overdreven reaktion på pludselige lyde eller bevægelser.

PTSD (Posttraumatisk stresslidelse)

C-PTSD (Compleks posttraumatisk stresslidelse) er en mere kompleks form for PTSD. Den udvikler sig som følge af gentagne traumatiske begivenheder over en længere periode.

C-PTSD kan opstå når der har været vedvarende vold, psykisk vold, overgreb, eller omsorgssvigt, især i barndommen.

C-PTSD viser sig ved dyb følelsesmæssig dysregulering. Personer med C-PTSD kan have svært ved at regulere deres følelser og kan opleve intens skam, skyld og hjælpeløshed. Der kan typisk være en følelse af at have mistet sin identitet, selvværd og selvopfattelse på grund af langvarig traumatisering.

Personer med C-PTSD kan have vanskeligheder ved at danne sunde relationer eller opretholde nære forbindelser.

Behandling af PTSD og C-PTSD

Behandling af PTSD og C-PTSD er ofte en længerevarende terapi. Hvor både symptomerne og de underliggende årsager til traumatiseringen bliver identificeret og adresseret. Terapien kan omfatte teknikker til at håndtere komplekse følelser, genopbygge tillid, arbejde med identitetsproblemer og selvværd.

Professionel behandling og støtte

Både PTSD og C-PTSD er alvorlige psykiske lidelser, der kræver professionel behandling og støtte. Oplever du symptomer på PTSD eller C-PTSD, er det vigtigt at søge hjælp fra en professionel behandler.

Få hjælp til PTSC og C-PTSD

Har du brug for mere viden? Læs mere om PTSC og C-PTSD her. Du er velkommen til at kontakte mig i formularen herunder, så finder vi sammen den rette behandling og hjælp til dig.

Gunvor Videsen – Psykoterapeut MPF

Gunvor Videsen

Psykoterapeut MPF
Når du i vores sessions oplever mig som psykoterapeut, vil du blive mødt med mildhed, ærlighed og empati. Et psykoterapeutisk forløb hos mig rummer psykoedukation, som kan give dig viden om og forståelse for din udfordring, og som du kan bruge i din hverdag. Læs mere her.

Flere artikler

Stress og søvnløshed

Stress og søvnløshed

Stress og søvnløshedStress Stress er kroppens naturlige reaktion på en udfordring eller et krav, som kan være fysisk, mentalt, eller følelsesmæssigt. Når man oplever stress, frigiver kroppen hormoner som adrenalin og kortisol. Hormonerne forbereder kroppen på at...

læs mere
Dårlige vaner og OCD

Dårlige vaner og OCD

Dårlige vaner og OCDDårlige vaner Dårlige vaner er ofte et symptom på nogle underliggende udfordringer. Du kan måske føle en vis skam over dine dårlige vaner, som det ekstra glas vin eller chokoladebaren du ikke behøvede. De timer, du bruger på at se fjernsyn, spille...

læs mere