Dysfunktionelle relationer eller usunde forhold?

Dysfunktionelle relationer og usunde forhold findes under mange navne som “medafhængighed” og “giftigt familiesystem”. Den dysfunktionelle relation kan være til din familie, din partner, dine venner eller veninder. Usunde forhold kan også forekomme på arbejdet og andre steder, hvor man er sammen med personer i længere tid.
Gunvor Videsen psykoterapi i Aarhus N

Usunde forhold har rod i barndommen

Rødderne til dysfunktionelle relationer stammer ofte fra barndommen. Er man opdraget i et tumultarisk og følelsesmæssigt ustabilt miljø, har man måske ikke haft sunde rollemodeller. Det kan efterfølgende være skyld i gentagelse af de dysfunktionelle mønstre i ens egne relationer og romantiske forhold. Uløste individuelle problemer kan også føre til usunde forhold.

At kunne udvikle en sund relation har noget at gøre med, hvor godt man kender sig selv, hvor tryg du er og mentalt sund du føler dig. Der er nemlig ikke noget forhold til en anden, der kan kompensere for ens egen følelse af ulykke – uanset hvor godt forholdet er. At forvente at en anden person skal gøre dig glad eller er den der skal “fylde dig op”, kan føre til skuffelse og lede til dysfunktionelle mønstre.

Ingen relation er perfekt. Men det et ægte og gensidigt ønske om at kommunikere respektfuldt og håndtere konflikter sammen, der kan hjælpe relationer gennem de værste storme. Uden det, risikerer man at de bliver til dysfunktionelle relationer.

Forskellige former for dysfunktionelle relationer

Dysfunktionelle relationer og usunde forhold kan komme til udtryk på forskellige måder, men ens for alle er, at det indebærer en usund interaktion mellem to eller flere personer. Herunder finder du beskrivelser af 3 kategorier af usunde forhold.

Dysfunktionelle relationer og usunde forhold

En dysfunktionel relation er når der er mere følelsesmæssig turbulens end stabilitet i forholdet – eller når tiden sammen er mere destruktiv end konstruktiv. Når en relation indeholder usunde interaktioner og ikke effektivt forbedrer livet for de involverede parter, er relationen sandsynligvis dysfunktionel.

Når en eller begge personer i det usunde forhold ikke tager ansvar for deres eget liv eller forholdes funktion, er der tale om en dysfunktionel relation eller et usundt forhold.

Medafhængighed

Medafhængighed betyder, at en eller begge personer i en relation gør forholdet vigtigere, end de er for dem selv. En klassisk medafhængig er håbløst viklet ind i en partner, der er ude af kontrol gennem alkoholisme, afhængighed, eller voldelig adfærd.

Udtrykket bliver også brugt til at betegne enhver, der føler sig afhængig, hjælpeløs eller ude af kontrol i en relation. Det samme gælder, hvis man er ude af stand til at forlade et utilfredsstillende forhold eller relation, hvor der er misbrug.

Giftige familiesystemer

Giftige familiesystemer er relationer, der begynder i barndomsfamilier og er ført videre ind i voksenlivet. Disse dysfunktionelle relationer er mentalt, følelsesmæssigt eller fysisk skadelige for nogle eller alle deltagerne. Medafhængige forhold kan også være “giftige” – selvom udtrykket normalt bruges til at betegne de forhold, der indeholder mere misbrugende varianter.
Gunvor Videsen psykoterapi i Aarhus N

Grader af dysfunktionelle relationer

Graden af dysfunktionalitet, medafhængighed og toksicitet i relationer kan variere i usunde forhold. De fleste vil blive afhængige af andre eller dysfunktionelle fra tid til anden. Det sker især når vi er trætte, stressede eller på anden måde overbelastede. Forskellen mellem denne normale lejlighedsvise skrøbelighed og ægte klinisk dysfunktion er vores evne til at genkende, konfrontere og korrigere dysfunktionen, når det sker i relationen.

I en sund relation, hvor der er udfordringer mellem to personer, gør dette spørgsmål sig gældende: “Hvad virker ikke og hvordan kan vi det til at fungere?”. De fleste personer, der står overfor et problem eller uenighed, begynder refleksivt at lede efter en skurk. Denne måde at reagere på ved at give skylden videre, også selvom det er til dig selv, er en dysfunktionel relation. Det funktionelle spørgsmål er nemlig ikke: “Hvis skyld er det?” men derimod “Hvad kan vi gøre for at løse problemet?”.

Tegn på usunde forhold og dysfunktionelle relationer

Herunder finder du en liste med nogle af de klassiske tegn på dysfunktionelle relationer og adfærd, der kan føre til usunde forhold.
  • Dominans eller underkastelse i forholdet
  • Spillet om hvem har skylden og “blame game”
  • Konstant spænding og mangel på rolige stunder
  • Frustration over at føle sig uberettiget angrebet
  • Iloyalitet
  • Harme og langvarig vrede
  • Høje niveauer af konflikt
  • Kontinuerlig kritik
  • Du føler dig mere ulykkelig end lykkelig
  • Grænseovertrædelser – altså at dine grænser overskrides
  • Når den anden persons lykke, er din eneste kilde til egen lukke
  • Egoisme – når følelsesmæssige forbindelser er sjælden eller mangler helt
  • De bære nag og har svært ved at tilgive eller tilgivelse er umuligt
  • Du er usikker på den andens persons adfærd og går på æggeskaller
  • Manglende tillid
  • Kontrol og magt

Usunde forhold sætter en part først

For at få succes i en relation, skal det være sundt og tilfredsstillende for både dig og din partner. Det betyder også, at det kan være lige så skadeligt for jeres relation, at sætte en anden persons følelser, behov og ønsker først, som det er at sætte egne ønsker, behov og følelser før andres.

Man kan lære at opnå balance i sine relationer ved at fokusere på at løse udfordringer sammen gennem ærlig og åben kommunikation. Det vil sige, at man kan arbejde sammen for at sikre, at man begge får opfyldt sine behov og ønsker. Sammen drager man omsorg og viser interesse for den gensidige tryghed, tilfredshed, sundhed og lykke i relationen.

Når du prøver det, vil du opleve, at det vil gøre en kæmpe forskel i alle dine forhold, hvis du insisterer på at løse problemet i stedet for at bebrejde dig selv eller din partner. Familier, der sidder sammen til et familiemøde, hvor alle får lov at diskutere problemet fra deres synspunkt, selv helt små børn, bliver hurtigt funktionelle, hvis de arbejder sammen om at løse problemet.

Sunde forhold bygger på kommunikation og samarbejde

Par, der kan sidde sammen og diskutere deres problemer roligt uden at bebrejde, kritisere eller anklage, vil opleve at deres søgen efter gensidige løsninger øger deres engagement, intimitet og binder dem sammen. Det er fordi intet binder jer stærkere sammen i forholdet end bevidstheden om, at gennem samarbejde, kan I løse alle de problemer, der opstår.

Intet forhold vil være perfekt. Hvordan man succesfuld tinteragerer med en partner, kan ikke afklares på forhånd. Men ved at lære grundlæggende kommunikationsteknikker, opbygge dit selvværd, og udvikle mønstre for sund, ligeværdig, afbalanceret kærlighed, kan du skabe gode forudsætninger for vellykkede forhold – før i mødes. Fordi du er unik, og din partner er det samme, skal det der virker for lige netop jer to udvikles på stedet. Den eneste måde at gøre dette på, er gennem fælles erfaring, kommunikation og forhandling.

Søg terapi for usunde forhold hvis du har brug for det

Jeg har mange års dybdegående personlig og professionel erfaring med behandling af personer, der har været i dysfunktionelle relationer. Der er mange forhold, der gør sig gældende, og der er mange forskellige former for dysfunktionelle relationer. Men ens for alle er, at de underminerer selvværdet og efterlader dig tømt for energi. Med hjælp fra en professionel psykoterapeut MPF, der kender mekanismerne og efterslæbet med dysfunktionelle relationer, kan man støt og roligt komme sig over de usunde forhold og få sig selv og livet tilbage.

Gunvor Videsen psykoterapi i Aarhus N

Behandling af dysfunktionelle relationer

Gunvor Videsen klinik i Aarhus N
Et behandlingsforløb hos mig i min praksis eller ved online terapi vil ofte være en kombination af flere terapeutiske metoder. Psykoterapeutisk behandling vil støtte dig og hjælpe dig med at kunne finde tilbage til dig selv og livet igen. Behandlingen vil være tilpasset til lige netop dig og de oplevelser du har været ude for.

Med mine mangeårige erfaringer i behandling af dysfunktionelle relationer og usunde forhold, vil jeg anbefale 2 til 12 sessioner i et behandlingsforløb.

Er der tale om et usundt forhold, der har stået på i en relativ kort periode, vil vi ofte mødes til 2 til 4 sessioner. Er der derimod tale om dysfunktionelle relationer, der har stået på i en længere periode fra måneder til år, vil vi i langt de fleste tilfælde have et forløb på mere end 4 sessioner. De 4 første sessions i behandlingsforløbet for usunde forhold foregår typisk således:

  • 1. session på 85 minutter
  • 2. til 4. session 55 minutter
  • I slutningen af 4. session vurderer vi, om der skal yderligere 1 eller flere sessions til, for at nå det ønskede mål.

Priser og praktisk kan findes her.

Her får du hjælp. Kontakt mig i formularen herunder, og finder vi den rigtige behandling af dine udfordringer med dysfunktionelle relationer.