Krise og belastningsreaktion

Hvad er krise og belastningsreaktion

Krise og belastningsreaktion er to begreber, der beskriver forskellige former for psykologiske reaktioner på stressende eller traumatiske begivenheder. En af de mest almindelige reaktioner er søvnløshed. En af de mest almindelige reaktioner er søvnløshed.

Krise

En krise er betegnende for en situation, hvor man står over for en udfordring eller forandring, som overstiger ens sædvanlige evne til at håndtere udfordringer og problemer. Dette kan være udløst af flere forskellige begivenheder. Såsom tab af en elsket, skilsmisse, tab af job, alvorlig sygdom, eller andre livsændrende begivenheder. Her er nogle tegn på hvad en krise er:

Intens følelsesmæssig reaktion:

Følelser som angst, sorg, vrede og forvirring er almindelige.

Nedsat funktionsniveau:

Man kan have svært ved at udføre daglige aktiviteter og man kan opleve nedsat evne til at tænke klart og træffe beslutninger.

Tidsbegrænset:

En krise er ofte en kortvarig tilstand. Men selvom krisen ofte er kort, kan den have langvarige effekter, hvis den ikke håndteres korrekt.

Mulighed for vækst:

Har man være ude for en krise, kan den, hvis den håndteres effektivt, føre til personlig vækst og styrkede mestringsevner og copingstrategier.

Kategorisering af belastningsreaktion

Belastningsreaktioner kan kategoriseres i forskellige typer, såsom akut stressreaktion, posttraumatisk stresslidelse (PTSD), kompleks posttraumatisk stresslidelse (C-PTSD) og tilpasningsforstyrrelser. Kategoriseringen afhænger af reaktionens varighed og alvorlighed.

Håndtering af krise og belastningsreaktion

Det er vigtigt at søge støtte, når man oplever en krise eller en belastningsreaktion. Dette kan omfatte at tale med venner og familie, søge professionel hjælp fra en Psykoterapeut MPF, psykolog eller anden terapeut, og anvende copingstrategier som mindfulness, motion og sunde livsstilsvaner.

Tidlig behandling, terapi og støtte kan være afgørende for at hjælpe en person med at komme sig og tilpasse sig efter en stressende eller traumatisk begivenhed.

Få hjælp til kriser

Har du brug for mere viden? Læs mere om krise og belastningsreaktion her. Du er velkommen til at kontakte mig i formularen herunder, så finder vi sammen den rette behandling og hjælp til dig.

Dårlige vaner og OCD

Dårlige vaner

Dårlige vaner er ofte et symptom på nogle underliggende udfordringer. Du kan måske føle en vis skam over dine dårlige vaner, som det ekstra glas vin eller chokoladebaren du ikke behøvede. De timer, du bruger på at se fjernsyn, spille computerspil, scrolle på din smartphone eller måden du bider dine negle på, er også eksempler. Men uanset hvad så er det unødvendigt at skamme dig. Vi har alle dårlige vaner og oplever gentagne gange at gøre ting, vi egentlig ikke ønsker at gøre. Det er helt normalt. Hvis du vil stoppe med en uønsket vane, er det mere givtigt at starter med at undersøge og forsøge at forstå hvad det er der holder os fra bare at stoppe med vanen.

Hvad er dårlige vaner?

Vaner er resultatet af en proces i hjernen, der skaber effektivitet. Som svar på et bestemt “signal” opfører du dig på en bestemt måde. Når denne adfærd føles godt, reagerer du på samme måde næste gang, du oplever signalet. Jo mere du gentager denne måde at reagere på, jo mindre tænker du over den – og jo mere sandsynligt er det, at du reagerer på samme måde igen og igen. Dette kan skabe udfordringer. Fordi selvom vaner har til hensigt at gøre os mere effektive, kan den også gøre “dårlig” adfærd mere effektiv og mindre bevidst. Så du spiser en kiks hver gang du sætter kedlen over, eller du vågner og stirrer på din mobiltelefon i en halv time. Det er netop dette, der gør dårlige vaner så svære at bryde.

Vaner som symptomer på noget dybere

Denne “vanesløjfe” af signaler, respons og belønning findes hos alle personer. Men videnskaben antyder, at du er meget mere tilbøjelig til at falde ind i vanesløjfen på baggrund af negative følelser. Disse negative følelser bliver ofte signalerne der får dig til at udføre selve vaneresponsen. For eksempel spiser personer ofte mere, når de keder sig eller er trætte. Andre drikker mere eller ryger, når de er stressede. Nogle udsætter opgaver – en dårlig vane i sig selv – fordi de ikke føler nogen glæde ved opgaven. At blive bevidst om de følelser, der udløser din vanemæssige adfærd, er et godt sted at starte, hvis du vil overvinde og ændre de vaner, du ikke bryder dig om.

Vær opmærksom på dine vaner

Når du rækker ud efter den ekstra kiks når du sætter kedlen over, eller tænder en cigaret. Så prøv at blive bevidst om, hvorfor du gør det. Tænk over, hvad der forårsager disse dårlige vaner. Hvad er signalet, der udløser denne reaktion? Er du træt og mangler energi? Stresser en opgave dig? Drikker du det glas vin, fordi du er ængstelig for næste dag?
Mange af vores handlinger, og vores evne til at udføre dem effektivt. Er resultatet af vores fysiologiske og følelsesmæssige behov og impulser. Desværre er de vaner, der er forbundet med følelsesmæssige signaler, de sværeste at overvinde. Men ved at blive bevidst om hvad disse signaler er, så som træthed, kedsomhed, stresse mm. Så kan du forsøge at gribe ind i vanesløjfen, før den får fat.
Sov mere, og du spiser måske ikke så meget. Prøv at lette lidt på dine opgaver og det der stresser dig hvis muligt, og for at komme igennem kræver det måske ikke længere, at du ryger eller drikker. Du kan forsøge at fokusere på de opgaver, du holder af og du vil måske ikke føle behovet for at udsætte dem.

Erstat de dårlige vaner

Hvis de dårlige vaner fortsætter, kan du prøve en anden tilgang. Tænk over hvad du gør, når du holder pause. Hvis du sætter kedlen over, hvad laver du i de to minutter, mens den koger? Rækker du ud efter kiksen? Hvad kunne du gøre i stedet? I stedet for at spise kiks kunne du erstatte det med noget andet, eller tænke på noget, du er taknemmelig for.
Pointen er, at når en dårlig vane er knyttet til en handling, er det svært bare at sige, at du ikke vil gøre det. Hvad der er meget mere effektivt, er at erstatte vaneresponsen i vaneloopcyklussen. Kedlen forbliver, men responsen (kiksen) erstattes med noget andet.

Bryd dårlige vaner med simpel bevidsthed

Nøglen til at få kontrol over dine dårlige vaner er at blive bevidst om dem. Vær opmærksom på de følelsesmæssige signaler, der udløser dem, og forstå, hvordan du kan manipulere din vanesløjfe med en anden reaktion. Det hele starter med bevidsthed. Når du først har “tændt det lys”, vil du kunne bekæmpe dine dårlige vaner meget lettere.

OCD (Obsessiv-kompulsiv)

OCD lidelse er en langvarig lidelse, hvor man oplever ukontrollerbare og tilbagevendende tanker (tvangstanker), engagerer sig i gentagne adfærd (tvangshandlinger) eller begge dele. Personer med OCD har tidskrævende handlinger, der kan forårsage betydelige forstyrrelser i dagligdagen.

Hvad er tegn og symptomer på OCD?

Personer med OCD kan have tvangstanker, tvangshandlinger eller begge dele. Tvangstanker er gentagne tanker, drifter eller mentale billeder, der er påtrængende, uønskede og gør de fleste mennesker ængstelige. Almindelige tvangstanker inkluderer:

• Frygt for bakterier eller forurening
• Frygt for at glemme, miste eller forlægge noget
• Frygt for at miste kontrollen over sin adfærd
• Aggressive tanker over for andre eller sig selv
• Uønskede, forbudte eller tabubelagte tanker, der involverer sex, religion eller skade
• Ønske om at have tingene symmetrisk eller i perfekt orden

• Overdreven rengøring eller håndvask
• Bestilling eller indretning af varer på en bestemt og præcis måde
• Gentagne gange tjekker ting, såsom at døren er låst eller ovnen er slukket
• Kompulsiv tælling, tæller antal gange
• At bede eller gentage ord i stilhed

• Kan ikke kontrollere deres tvangstanker eller tvangshandlinger, selv når de ved, at de er overdrevne.
• Bruger mere end 1 time om dagen på deres tvangstanker eller tvangshandlinger.
• Får ikke glæde af deres tvangshandlinger, men kan føle midlertidig lindring af deres angst.
• Oplever betydelige problemer i dagligdagen på grund af disse tanker eller adfærd.
• Nogle mennesker med OCD har også en tic-lidelse, der involverer gentagne bevægelser eller lyde. Motoriske tics er pludselige, korte, gentagne bevægelser, såsom øjenblink og andre øjenbevægelser, ansigtsgrimasser, skuldertræk og ryk i hovedet eller skulderen.
• Vokale tics omfatter ting som gentagne rømmen, snuselyde eller gryntelyde. Det er almindeligt, at personer med OCD også har en diagnosticeret angstlidelse.

Hvornår vise OCD symptomerne sig?

OCD-symptomer kan begynde når som helst, men starter normalt mellem sen barndom og ung voksenalder. De fleste mennesker med OCD bliver diagnosticeret som unge voksne.
Symptomerne på OCD kan starte langsomt og kan gå væk i et stykke tid eller forværres efterhånden som tiden går. I perioder med stress bliver symptomerne ofte værre. En persons tvangstanker og tvangshandlinger kan også ændre sig over tid.
Personer med OCD ønsker ofte at undgå situationer, der udløser deres symptomer eller kan ty til brugen af stoffer eller alkohol for at klare sig. Mange voksne med OCD erkender, at deres tvangsmæssige adfærd ikke giver mening.

Børn med OCD

Børn indser dog måske ikke, at deres adfærd er ud over det sædvanlige og frygter ofte, at der vil ske noget forfærdeligt, hvis de ikke udfører visse tvangsritualer. Forældre eller lærere genkender typisk OCD-symptomer hos børn.
Hvis du tror, du eller dit barn kan have OCD, skal du tale med en læge Hvis de ikke behandles, kan OCD-symptomer blive alvorlige og forstyrre dagligdagen.

Hvordan behandles OCD?

Behandling hjælper mange med OCD. Selv dem med de mest alvorlige former for OCD. Psykisk sundhedspersonale behandler OCD med medicin, psykoterapi eller en kombination af behandlinger. En terapeut kan hjælpe med at beslutte, hvilken behandlingsmulighed der er bedst og forklare fordelene og risiciene ved behandlingsmulighederne. Selvom der ikke er nogen kur mod OCD, hjælper terapi ofte med at kunne håndtere symptomer, engagere sig i daglige aktiviteter igen.

Psykoterapi

Psykoterapi kan være en effektiv behandling for voksne og børn med OCD. Forskning viser, at visse former for psykoterapi, kan være lige så effektive som medicin for mange mennesker. For andre kan psykoterapi være mest effektiv, når den kombineres med medicin.

Få hjælp til dårlige vaner og OCD

Har du brug for mere viden? Læs mere om OCD her. Du er velkommen til at kontakte mig i formularen herunder, så finder vi sammen den rette behandling og hjælp til dig.

Hvad er psykisk vold?

Psykisk vold er en form for overgreb, hvor en person forsøger at kontrollere eller manipulere en anden persons tanker, følelser eller adfærd gennem ikke-fysisk voldelig adfærd. Det er ofte karakteriseret ved brug af ord, handlinger eller trusler, der har til formål at skade en persons mentale eller følelsesmæssige velbefindende. Denne form for vold kan forekomme i forskellige sammenhænge, herunder intime forhold, familier, venskaber, på arbejdspladser og i andre sociale situationer. Psykisk vold gør måske ikke ondt på din krop, men kan være lige så smertefuldt og skadeligt på andre måder.

Psykisk vold har konsekvenser

Det er vigtigt at understrege, at psykisk vold kan være lige så skadelig som fysisk vold og kan have alvorlige konsekvenser for offerets mentale og følelsesmæssige sundhed. Identifikation af psykisk vold kan være udfordrende, da det ofte sker gradvist, og offeret kan have svært ved at genkende det som vold. Der kan være et mønster i adfærden, der sker igen og igen. Nogle gange foregår andre slags vold og misbrug på samme tid. Hvis du eller nogen, du kender, oplever psykisk vold, er det vigtigt at søge støtte fra venner, familie eller professionelle, såsom psykoterapeuter, psykologer eller hjælpeorganisationer.

Få hjælp til psykisk vold

Har du brug for mere viden? Læs mere om psykisk vold her. Du er velkommen til at kontakte mig i formularen herunder, så finder vi sammen den rette behandling og hjælp til dig.

Hvem bliver udsat for psykisk vold?

Det er personer fra alle samfundsgrupper og baggrunde, der kan blive udsat for psykisk vold. Denne form for vold kender ingen socioøkonomiske, kulturelle eller uddannelsesmæssige grænser. Den kan forekomme i enhver form for relation, herunder intime forhold, familier, venskaber, arbejdspladser og i andre sociale sammenhænge. Herunder finder du nogle eksempler på grupper, der muligvis har en øget risiko for at opleve psykisk vold.

Psykisk vold kan påvirke alle

Den psykiske vold kan påvirke alle, uanset baggrund eller identitet. Identifikation og håndtering af denne form for vold kræver en særlig opmærksomhed på advarselssignalerne og støtte fra professionelle og sociale ressourcer. Hvis du eller nogen, du kender, oplever psykisk vold, er det vigtigt at søge hjælp og støtte fra professionelle, venner eller familie.

Få hjælp til psykisk vold

Har du brug for mere viden? Læs mere om psykisk vold her. Du er velkommen til at kontakte mig i formularen herunder, så finder vi sammen den rette behandling og hjælp til dig.

Hvordan opdager man psykisk vold?

Det kan være en udfordring at opdage psykisk vold. Da det ofte foregår i skjul og ikke altid er let at identificere. Denne form for vold er ofte mere subtil end fysisk vold, og det kan udvikle sig gradvist over tid. Her er nogle tegn og advarselssignaler, der kan være med til at indikere tilstedeværelsen af psykisk vold.

Advarselssignaler for psykisk vold

Enkelte af ovenstående tegn indikerer ikke nødvendigvis psykisk vold. Men hvis der er en kombination af advarselssignaler, skal de tages alvorligt, da de kan det være en grund til bekymring. Hvis du selv eller nogen, du kender, oplever tegn på denne form for vold, er det vigtigt at søge hjælp fra professionelle psykoterapeuter MPF, psykologer, krisecentre eller hjælpeorganisationer, der kan støtte og vejlede i sådanne situationer.

Få hjælp til psykisk vold

Har du brug for mere viden? Læs mere om psykisk vold her. Du er velkommen til at kontakte mig i formularen herunder, så finder vi sammen den rette behandling og hjælp til dig.

Hvor foregår psykisk vold?

Psykisk vold kan forekomme i flere forskellige sammenhænge og relationer. Den er ikke begrænset til en bestemt geografisk, kulturel eller samfundsmæssig kontekst. Nedenfor er nogle eksempler på hvor denne form for vold kan foregå.

Psykisk vold kan forekomme overalt

Det er vigtigt at være bevidst om, at denne form for vold kan forekomme overalt, hvor der er relationer og interaktioner mellem mennesker. Identifikation og håndtering af psykisk vold kræver opmærksomhed, oplysning og støtte fra samfundet og ressourcer som psykoterapeuter, krisecentre og hjælpeorganisationer.

Få hjælp til psykisk vold

Har du brug for mere viden? Læs mere om denne form for vold her. Du er velkommen til at kontakte mig i formularen herunder, så finder vi sammen den rette behandling og hjælp til dig.

Hvad er PTSD og C-PTSD?

Hvad er PTSD (Posttraumatisk stresslidelse) og C-PTSD (Compleks posttraumatisk stresslidelse). De er begge en betegnelse for psykiske lidelser, der kan udvikle sig som følge af enkeltstående traumatiske begivenheder eller langvarig traumatisering. Begge tilstande kan have betydelig indvirkning på en persons mentale sundhed, trivsel og livskvalitet.

PTSD (Posttraumatisk stresslidelse)

PTSD kan opstå efter en enkeltstående traumatisk begivenhed eller en lang række af begivenheder, der er ekstremt skræmmende, voldelige eller livstruende. Typiske traumatiske begivenheder, der kan føre til PTSD er krig, ulykker, overfald, voldtægt eller naturkatastrofer.

Personer med PTSD kan opleve tilbagevendende og forstyrrende minder, flashbacks eller mareridt omhandlende den traumatiske begivenhed.
De kan have en tendens til at undgå steder, mennesker eller aktiviteter, der minder dem om traumet. De kan have en følelse af følelsesmæssig begrænsning og nedsat interesse for aktiviteter de førhen holdt af.
PTSD kan ofte medføre irritabilitet, søvnproblemer, hyperaktivitet og overdreven reaktion på pludselige lyde eller bevægelser.

PTSD (Posttraumatisk stresslidelse)

C-PTSD (Compleks posttraumatisk stresslidelse) er en mere kompleks form for PTSD. Den udvikler sig som følge af gentagne traumatiske begivenheder over en længere periode.

C-PTSD kan opstå når der har været vedvarende vold, psykisk vold, overgreb, eller omsorgssvigt, især i barndommen.

C-PTSD viser sig ved dyb følelsesmæssig dysregulering. Personer med C-PTSD kan have svært ved at regulere deres følelser og kan opleve intens skam, skyld og hjælpeløshed. Der kan typisk være en følelse af at have mistet sin identitet, selvværd og selvopfattelse på grund af langvarig traumatisering.

Personer med C-PTSD kan have vanskeligheder ved at danne sunde relationer eller opretholde nære forbindelser.

Professionel behandling og støtte

Både PTSD og C-PTSD er alvorlige psykiske lidelser, der kræver professionel behandling og støtte. Oplever du symptomer på PTSD eller C-PTSD, er det vigtigt at søge hjælp fra en professionel behandler.

Få hjælp til PTSC og C-PTSD

Har du brug for mere viden? Læs mere om PTSC og C-PTSD her. Du er velkommen til at kontakte mig i formularen herunder, så finder vi sammen den rette behandling og hjælp til dig.

Hvad er angst og fobi?

Hvad er angst og fobi. Angst og fobi refererer til forskellige former for angstlidelser, hvor følelsen af frygt eller bekymring bliver uforholdsmæssig eller overdreven i forhold til den faktiske fare eller trussel.

Angst

Angst er en helt naturlig og normal følelsesmæssig reaktion på en fare eller på stress og stressende situationer. Det er en del af den menneskelige overlevelsesmekanisme. En automatisk mekanisme der hjælper med at advare os om potentielle farer og mobilisere os til at reagere. Men når angsten bliver overdreven, vedvarende og forstyrrende for dagligdags funktioner og velbefindende, kan den blive et problem. Angstlidelser kan være omfattet af forskellige tilstande som generaliseret angst, social angst, panik angst med flere.
Generaliseret angst viser sig ved en kronisk og vedvarende angst og bekymring. Det kan være bekymringer for daglige aktiviteter og begivenheder uden at der er en specifik udløsende årsag. Social angst viser sig ved en intens angst og frygt i sociale situationer eller ved når man skal have forbindelse med andre mennesker.
Panik angst viser sig ved gentagne og uventede panikanfald, der kan føre til intens fysisk ubehag og mental overvældende angst.

Angstlidelser kan behandles med professionel terapi og i nogle tilfælde medicin (f.eks. antidepressiva eller angstdæmpende medicin), samt stressreduktionsteknikker.

Fobi

Fobi er en overdreven og ofte irrationel frygt for en bestemt genstand, situation eller aktivitet. Som normalt ikke udgør en reel trussel. Personer med fobier oplever intense angstsymptomer som svedige hænder, hjertebanken og lignenden, når de står over for det, de er bange for. De kan gå meget langt for at undgå det de frygter og er bange for. Fobier kan forårsage betydelige begrænsninger i en persons liv og daglige aktiviteter.

Der findes forskellige typer af fobier.
Specifikke fobier er fobier for bestemte genstande eller situationer, f.eks. edderkopper, hunde, fugle eller flyskræk, højdeskræk, klaustrofobi osv.
Agorafob er frygt for at være på steder eller i situationer, hvor der er mange mennesker. Offentlige steder, transportmidler som busser, metro, letbane, elevatorer eller lignende steder.

Fobier kan behandles med eksponeringsterapi, hvor personen gradvist udsættes for den frygtede genstand eller situation under trygge omstændigheder. Her kan man med fordel anvende hypnose. Samt kognitiv adfærdsterapi for at ændre uhensigtsmæssige tanker og reaktionsmønstre.

Professionel behandling og støtte

Både angst og fobi er alvorlige lidelser. De kan begge have stor indvirkning på en persons livskvalitet. Det er vigtigt at søge professionel hjælp, hvis symptomerne er vedvarende eller forårsager betydelig forstyrrelse i dagligdagen.

Få hjælp til angst og fobi

Har du brug for mere viden? Læs mere om angst og fobi her. Du er velkommen til at kontakte mig i formularen herunder, så finder vi sammen den rette behandling og hjælp til dig.

Mistrivsel hos børn og unge

Der kan være mange forskellige grunde til, at børn og unge mistrives, og mistrivslen kan vise sig på forskellige måder.
Som en naturlig del af barnets udvikling kan der være perioder med eksempelvis vrede, irritation og tristhed. Men hvis de negative følelser er så voldsomme og langvarige, at de påvirker barnets og familiens trivsel, er det vigtigt at reagere og undersøge, hvad der kan være på spil.
Når et barn er trist i længere tid end normalt og viser andre reaktioner end sædvanligt, er det godt som forældre at være særligt opmærksom og nysgerrig på barnets adfærd.

Professionel behandling og støtte

Mistrivsel ved børn og unge kan ramme alle. Det er vigtigt at være opmærksom på tegn på mistrivsel hos børn og unge for at kunne give den nødvendige støtte med en tidlig indsats. En tidlig indsate med professionel rådgivning, terapi og støtte spiller en afgørende rolle når mistrivsel hos børn og unge, skal håndteres og forebygges.

Få hjælp til mistrivsel

Har du brug for mere viden? Læs mere om de forskellige behandlingsformer her. Du er velkommen til at kontakte mig i formularen herunder, så finder vi sammen den rette behandling og hjælp til dig.